oktober 22, 2026

ADR-reglerne forklaret – Fra klassificering til transportdokument

Sender du farligt gods ad vej, gælder ADR-reglerne også for dig, selv når mængderne er små. Her kan du se, hvilke krav der stilles, og hvornår undtagelserne letter dem.

Trailer med H. Daugaard customized logistics-logo

Denne guide er til dig, der sender farligt gods eller køber transport af det. Vi gennemgår ADR-reglerne i den rækkefølge, du møder dem i praksis, fra klassificering og emballage til de papirer, der skal med på turen.

Hvad står ADR for?

ADR står for det franske Accord européen relatif au transport international des marchandises dangereuses par route. På dansk hedder den Konvention om international transport af farligt gods ad vej, og den er det vigtigste internationale regelværk, når farligt gods skal køres på vej.

Konventionen gælder ikke kun for transporter, der krydser en grænse. Vejtransport af farligt gods i Danmark skal som hovedregel også følge ADR gennem bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods. Du kan læse mere om den gældende ADR-konvention hos Beredskabsstyrelsen.

When are your goods covered by ADR?

Dit gods er omfattet af ADR, hvis det kan skade mennesker, miljø eller ejendom under transport. Sikkerhedsdatabladets punkt 14 viser, om produktet er farligt gods, og hvilken transportklassificering det har. Det kan også gælde produkter, du ikke umiddelbart forbinder med fare, som håndsprit og lithiumbatterier. I vores artikel om hvad er farligt gods finder du flere eksempler.

Hvordan skal farligt gods klassificeres efter ADR?

Farligt gods klassificeres ved at henføre det til et UN-nummer, en godsbetegnelse, en fareklasse og, hvor det er relevant, en emballagegruppe. Emballagegruppen angives med romertal fra I til III, hvor I er den farligste. Benzin klassificeres for eksempel som UN 1203 Benzin, 3, II, altså en brandfarlig væske i klasse 3 og emballagegruppe II.

Det er afsenderens ansvar, at godset er klassificeret, før det bliver transporteret, men har du købt produktet, har producenten typisk gjort det for dig. I vores gennemgang af de 9 ADR-klasser kan du se, hvilken type fare hver klasse dækker.

Hvilke krav gælder for emballage og mærkning?

Farligt gods skal som hovedregel pakkes i UN-godkendt emballage, som er godkendt til netop den type gods. Emballagen er mærket med en kode, der blandt andet viser emballagetypen, hvilke emballagegrupper den må bruges til, og hvornår den er fremstillet. Hvilken emballage der er tilladt, afhænger af UN-nummeret, så den samme kasse kan være godkendt til et produkt og ikke til et andet.

Hvert kolli skal desuden mærkes med UN-nummeret og de faresedler, der hører til godsets klasse. Mærkningen skal stemme overens med oplysningerne i transportdokumentet, så alle i transportkæden kan se, hvad de håndterer.

Hvilke dokumenter skal følge med en ADR-forsendelse?

En ADR-forsendelse skal ledsages af et transportdokument og skriftlige anvisninger til chaufføren. Transportdokumentet beskriver godset med blandt andet UN-nummer, godsbetegnelse, klasse og emballagegruppe, og kravene til indholdet står i kapitel 5.4 i ADR. De skriftlige anvisninger fortæller chaufføren, hvad der skal gøres ved en ulykke.

Sender du gods mellem Danmark, Sverige og Norge, gælder der lempeligere sprogkrav til transportdokumentet efter en særlig aftale mellem landene.

Gælder ADR-reglerne også for små mængder?

ADR-reglerne gælder også for små mængder, men to undtagelser letter kravene væsentligt. Den ene er begrænsede mængder, også kaldet LQ efter det engelske limited quantities. Her er godset pakket i små indvendige emballager, typisk detailsalgsemballager, med en grænse fra 100 g eller 100 ml op til 5 kg eller 5 liter for hver emballage afhængigt af stoffet.

Den anden undtagelse er frimængden, som er en samlet grænse for, hvor meget farligt gods et køretøj inklusive påhængskøretøj må have med. Grænsen afhænger af godsets transportkategori og ligger typisk på 20, 333 eller 1.000 kg eller liter. Ved en blandet last regnes der i point, som tilsammen højst må give 1.000, så 100 liter benzin og 500 liter dieselolie giver 800 point.

Frimængden gælder kun gods i emballager. Godset skal stadig være klassificeret, emballeret og mærket korrekt, og der skal være et transportdokument med.

Hvornår skal en virksomhed have en sikkerhedsrådgiver?

En virksomhed skal have en sikkerhedsrådgiver, når den er part i transport af farligt gods ad vej og ikke er omfattet af en af undtagelserne i bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods. Færdselsstyrelsen vejleder om, hvem der er omfattet. Sikkerhedsrådgiveren skal have bestået en eksamen i reglerne og rådgiver virksomheden om de krav, der gælder for dens transporter.

Du kan tilknytte en intern rådgiver, en ekstern eller begge dele. En intern rådgiver kender den daglige håndtering i virksomheden, mens en ekstern typisk har erfaring fra mange typer gods og transporter. Vi tilbyder både intern og ekstern sikkerhedsrådgiver.

Skal chaufføren have et ADR-bevis?

Chaufføren skal have et gyldigt ADR-bevis, når godset køres efter det fulde regelsæt, og beviset skal dække den type gods, der bliver transporteret. Beviset udstedes af Beredskabsstyrelsen efter et godkendt chaufførkursus og gælder i fem år. Et grundkursus giver adgang til de fleste typer gods i emballager, mens visse godstyper kræver et specialiseringskursus oveni.

Køres godset efter en undtagelse som frimængden, skal chaufføren enten have et ADR-bevis eller være uddannet efter kapitel 1.3 i ADR. Det kapitel stiller også krav til alle andre, der arbejder med farligt gods, for eksempel medarbejdere, der pakker og læsser det.

Sådan kommer dit ADR-gods sikkert afsted

Når du kender reglerne, er næste skridt at finde en transportør, der kører dit gods efter dem. Vi tilbyder vejtransport af farligt gods med ADR-uddannede chauffører. Skal godset også opbevares undervejs, kan du på vores side om transport af farligt gods se, hvordan vi håndterer hele forløbet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte bliver ADR-konventionen opdateret?

ADR-konventionen bliver opdateret hvert andet år, og den gældende udgave er ADR 2025, som trådte i kraft 1. januar 2025. Efter en ny udgave er der som hovedregel en overgangsperiode på et halvt år, hvor de tidligere bestemmelser stadig må bruges.

Hvorfor skal en lastbil med farligt gods have orange skilte?

En lastbil med farligt gods skal have orange skilte, så redningsberedskabet hurtigt og på afstand kan se, at køretøjet har farligt gods med, for eksempel ved en brand. Skiltene skal kunne tåle 15 minutters brand uden at falde af, og det er transportørens ansvar, at kravene er opfyldt.

Hvor meget må et kolli med LQ-gods veje?

Et kolli med LQ-gods må højst veje 30 kg, når den ydre emballage er for eksempel en papkasse. Er den ydre emballage en bakke med krympe- eller strækfolie, er grænsen 20 kg. Den ydre emballage behøver ikke at være UN-godkendt, men den skal være stærk nok til den håndtering, der normalt forekommer under transport.

Hvor længe gælder et bevis som sikkerhedsrådgiver?

Et bevis som sikkerhedsrådgiver gælder i fem år, hvorefter det kan fornyes ved en repetitionseksamen. Beviset udstedes efter en eksamen, som Beredskabsstyrelsen afholder sammen med Trafikstyrelsen, og det anerkendes i hele EU og i de øvrige lande, der har tiltrådt ADR.