fbpx

22-06-2022

Værd at vide om transport og opbevaring af farligt gods

1) Har chaufførerne de nødvendige certifikater?

En af de vigtigste pointer, når vi taler transport af farligt gods, er, om din logistikpartner har styr på certificering af chaufførerne, således at de er godkendt til at transportere farligt gods. Det er nemlig et krav, at lastbilchauffører, der kører med farligt gods, har den nødvendige uddannelse og certificering.

Hos H. Daugaard har de fleste af vores chauffører for eksempel ADR-bevis. Det betyder, at vi hurtigt og nemt kan transportere klassificerede produkter, uden at vi først skal uddanne vores chauffører til det – det kan de nemlig allerede.

Ud over at chaufførerne skal have det nødvendige kursus og certifikat for at kunne køre med farligt gods, er det også vigtigt, at din logistikpartner har en sikkerhedsrådgiver tilknyttet, som blandt andet sørger for, at alle regler og lover overholdes både ift. Transporten, men i særdeleshed også i forhold til oplagringen af de klassificerede produkter.

2) Kan din logistikpartner klare dine behov?

Som tidligere nævnt er farligt gods ikke blot farligt gods. Der er faktisk hele ni forskellige hoved-klasser af farligt gods, hvoraf nogle har en række underklasser. Det er derfor ikke givet på forhånd, at en logistikvirksomhed kan transportere og opbevare netop den klasse, du har brug for. Derfor er det et vigtigt spørgsmål at stille, når du vælger logistikpartner til transport og oplagring af kemikalier og øvrigt farligt gods

Det kan vi håndtere!

Hos H. Daugaard kan vi klare stort set alle klasser af farlige stoffer, der er dog enkelte undtagelser. Vi transporterer og opbevarer ikke klasse 1, som er eksplosiver, klasse 2.3, som er giftige gasser, klasse 6.2, som er smittefarlige stoffer, og klasse 7, som er radioaktiver. Ud over disse undtagelser kan vi hos H. Daugaard klare transport af alle ovenstående klasser af farlige stoffer.

”Rigtig meget af det, vi har i øjeblikket, er sprøjtemidler og planteværnsmidler til landbrugssektoren, og så har vi også meget maling, der er brandfarligt. Vi må opbevare mange brandfarlige enheder.” siger Anders Søgaard Hansen, HESQ-manager hos H. Daugaard og fortsætter:

”Derfor har vi også særligt en ekspertise i netop at transportere og opbevare kemikalier til landbrugssektoren og generelt en ekspertise i at opbevare og distribuere brandfarligt gods.”

3) Kan du få opbevaret dine kemikalier inden transport?

Én ting er transporten af dine kemikalier, men det er også vigtigt, at du har for øje, hvorvidt en potentiel logistikpartner kan og må opbevare dine klassificerede produkter på et af deres lagre. Det er blandt andet vigtigt, fordi det sikrer dig som kunde, at dine produkter bliver håndteret i overensstemmelse med loven samt rette kvalitet.

Herudover vil det alt andet lige være nemmere for dig, hvis du vælger en logistikpartner, der både kan og må opbevare dine produkter, da det giver dig en fleksibilitet. På den måde skal du nemlig ikke tænke på, at din logistikpartner først skal forbi dig eller en tredjepart for at afhente de klassificerede produkter og derefter køre dem videre ud til destinationen.

Vælger du for eksempel at få opbevaret dine kemikalier på H. Daugaards lagerhotel og får os til at stå for transporten, har du en tryghed i, at du har en partner, der tager sig forsvarligt af dine klassificerede produkter under hele transporten fra produktion til slutbruger.

Derudover er der også en stor fleksibilitet i at have muligheden for at have dine kemikalier liggende på et af vores lagre, hvor vi stort set altid har mulighed for at levere det videre fra dag til dag.

”Der er jo en stor fordel i, at vi kan have det opbevaret på lageret, så det altid er klar. Hvis for eksempel vejret pludselig er til det, så ringer kunden og siger, at nu er det tid til at sprøjte eller gøde, så nu skal de have kørt deres produkter ud til slutbrugeren,” siger Anders Søgaard-Hansen.

Er du interesseret i at høre mere om transport og logistik af klassificeret gods hos H. Daugaard, kan du kontakte os her: Kontakt

Det siger vores kunder...

H. Daugaard har fulgt med vores udvikling, så de har faciliteret vores vækst i stedet for at begrænse den. H. Daugaard har altid været konkurrencedygtige, når vi har genforhandlet kontrakter.

- BASF