Professionel skibstransport hos en erfaren partner
Vi står for både befragtning, klarering/agency og stevedoring – samt den efterfølgende opbevaring og transport ud til dine kunder. Så når du har brug for en shippingservice, der varetager dine interesser gennem hele fragtprocessen, er shipping hos H. Daugaard din sikre vej i havn.
Vi tilbyder skibsfragt af volumengods og bulk til og fra en centralt placeret havn i Trekantområdet samt stevedoring. Vi har mulighed for at stå for hele skibsfragten – uden mellemled. Det giver dig som kunde en større tryghed, da vi varetager hele processen fra start til slut.
.jpeg)
.jpeg)
Specialister inden for shipping
Vi har gennem mange år bestræbt os på at levere den bedste service, så du kan være sikker på, at din fragt altid kommer sikkert i havn. Derudover har vi fokus på både miljø- og leveringssikkerhed.
Hos H. Daugaard kan vi tilbyde vores kunder konkurrencedygtige transportformer på vej, sø og bane samt tilpassede løsninger, hvor det er muligt at kombinere shipping med andre transportmuligheder og lagerhoteller for at fragte dine produkter.
Rådgivning om shipping
Vi har et team af transportspecialister inden for shipping, som altid kan finde en optimal transportløsning til dig.
Sammen med dig analyserer vi muligheden for, om dine varer også kan transporteres effektivt med shipping. Hvis vi vurderer, at det er aktuelt, lægger vi efterfølgende sammen en konkret plan for, hvordan det skal eksekveres i praksis.
Relevant kontaktperson
.png)
Professionel stevedoring i Trekantsområdet
I både Kolding og Vejle havn kan H. Daugaard tilbyde kajnære faciliteter med kraner og trucks, der hurtigt og effektivt kan losse dine skibslaster. Havnene ligger i byer, som er knudepunkter for transportnetværk, der strækker sig på tværs af hele Europa. Det betyder, at vi har direkte forbindelse til både jernbane- og motorvejsnet. Dertil har vi også lagerhoteller lige ved havnene, så godset kan opbevares trygt og sikkert indtil afsendelse. Godstransporten fra Kolding og Vejle giver derudover mulighed for både en mere miljøvenlig og hurtig fragt på tværs af hele verden.
Alle medarbejdere er desuden uddannet og løbende trænet inden for både lastning og losning af skibe. Med certificering inden for miljøsikkerhed giver vi både medarbejdere og kunder et sikkert miljø at færdes i.
.jpeg)
.jpg)
Skal vi hjælpe dig?
Er du klar til at tage hul på et samarbejde med en transportpartner, som prioriterer at skabe de løsninger, der passer bedst til dig og dine behov? Vi er altid åbne for en uforpligtende snak om dine muligheder.
.jpg)
Shipping: En mere bæredygtig transportform
Søtransport er mere miljøvenligt end lastbiltransport. Det kræver dog, at du har en stor mængde gods, der skal fragtes. Sammen med vores kunder afdækker vi derfor også altid, hvilken specifik sammensætning af transportformer, der giver bedst mening for dem og deres varer.
Med over 300 skibsanløb årligt, hvor vi håndterer tung last på mere end 1500-5000 tons per last, har vi stor erfaring med søtransport. Derfor anbefaler vi det i ethvert henseende, hvor det giver mening.
Andre logistikområder hos H. Daugaard
Få vores seneste nyheder
Du kan også få de seneste nyheder om vores initiativer, løsninger og tiltag direkte i din indbakke!