05-10-2020

6 råd til en mere miljøvenlig og økonomisk kørsel

Når du ændrer din kørselsadfærd, gør du både miljøet og din økonomi en tjeneste

Ved at ændre simple vaner under kørslen, kan der være mange penge at spare – og det gælder også udledningen af CO2.  Ændrer du kørselsadfærden, kan du nemlig spare på brændstofforbruget, og derfor bliver rækkevidden længere, hvilket gør, at du ikke skal tanke lige så ofte.

Da vi som transport- og logistikvirksomhed har et stort ansvar for at bidrage til at mindske udledningen af CO2, har alle vores lastbiler installeret et Eco-Driving system, som måler på de faktorer i kørselsadfærden, som bidrager til en mere miljøvenlig og økonomisk kørsel. Og disse vil vi gerne dele med dig!

Overordnet er der 6 parametre, du skal have fokus på i din kørsel

✅ Forudseende kørsel

✅ Tomgang

✅ Overhastighed

✅ Bremsning og hård opbremsning

✅ Jævn fart

✅ Udrulning

1) Forudseende kørsel

I bund og grund kan det hele koges ned til, at du skal være forudseende i trafikken – og det kan faktisk godt lade sig gøre, hvis man er fokuseret nok. Det handler om, at du f.eks. ikke kører med fuld fart hen til et rødt trafiksignal, hvor du derfor bliver nødt til at bremse hårdt op.

Og i det du lige har bremset hårdt op, så skifter trafiksignalet til grønt. Hvis du på nuværende tidspunkt ikke ved, hvorfor dette scenarie giver røde tal for både din pengepung og miljøet – så læs videre. Når du har læst guiden færdig, kan du med fordel vende tilbage til dette scenarie – hvor du vil have svaret på, hvorfor det at være forudseende er altafgørende i trafikken.

2) Tomgang

Københavns kommune siger det egentligt meget godt med deres kampagne: ”Stop motoren! Tomgangskørsel fører ingen vegne”.
Når din bil holder i tomgang, forurener den faktisk mere, end hvis den er i kørsel. Motoren kan nemlig ikke udnytte brændstoffet i tomgang, som den kan, når bilen er i kørsel.
Og det resulterer i, at der både bliver brugt mere brændstof, og at der udledes giftige gasser og flere partikler ud i luften fra udstødningen.

Så hvis du i dag holder unødigt i tomgang – det vil sige ikke slukker motoren, når du holder stille, så er der allerede en del penge at spare ved at slukke motoren.

Situationer, man typisk holder i tomgang – og hvor du derfor kan ændre adfærd

🚫 Når du holder, og venter på en

🚫 Ved af- og pålæsning

🚫 Når du venter på en fri parkeringsplads

🚫 Hvis du holder ind for at holde pause

🚫 Når du holder i kø – her skal du dog ikke slukke motoren. Men det er en god idé at forsøge at undgå myldretrafikken

🚫 Slå automatisk motorstop til

3) Overhastighed

Ikke nok med at overhastighed kan koste kørekortet, giver utrolig dyre bøder og øger risikoen for ulykker, så øges brændstofforbruget også. Og når brændstofforbruget øges, har det naturligvis også en effekt på CO2 udledningen, og hvor hurtigt du opbruger tanken.

Undgå derfor:

  • Unødige overhalinger
    • Når du overhaler sker der en kraftig acceleration – hvilket også afspejles på brændstofforbruget
  • Generel hurtig acceleration
    • Øger du f.eks. hastigheden fra 110 til 130 kilometer i timen, kan det nemt koste 20% mere i dit brændstofforbrug. Når du er oppe i den fart, er der nemlig en større vindmodstand, hvilket gør, at bilen bruger ekstra energi. Du kan sammenligne det med, at du cykler i modvind – det vil alt andet lige føles som en hårdere cykeltur sammenlignet med, når du cykler i medvind.

4) Hold en jævn fart

Jo mere jævnt du kører – jo mindre energi skal der bruges der. Forsøg derfor at holde en jævn fart, hvor du hverken går for meget op eller ned i hastighed – hvor det er muligt. På den måde udnytter du nemlig energien bedst muligt.

5) Bremsning og hård opbremsning

Det er selvfølgelig ikke muligt slet ikke at bremse – bremsning er nødvendigt uanset hvad. Dog kan der være tilfælde, hvor du faktisk bremser unødigt. Og her kan der være mange emissioner og kroner at spare.

Som nævnt handler det om hele tiden at forsøge at være forudseende i trafikken. På den måde udnytter du nemlig energien bedst. Jo bedre du er til at forudse trafikken, jo mindre vil du også benytte din bremse unødigt.

Du generer spildt energi, når du træder på bremsen under din kørsel. Din bil har nemlig brugt energi/brændstof på at komme op i fart – men den bruger også energi/brændstof, når du ved at bruge bremsen vil ned i fart. Derfor kan du med fordel holde god afstand til de forankørende biler, så du ikke er nødsaget til at bremse eller overtage deres kørselsadfærd.

I stedet kan du:

🚗 Slippe speederen i god tid, når du nærmer dig et lyskryds, der lyser rødt

🚗 Undgå hårde opbremsninger ved at være forudseende

🚗 Rul, så meget du kan for at nedsætte farten

6) Udrulning

Denne faktor er måske den nemmeste af alle, vi har nævnt. Her handler det nemlig om, at du slipper speederen, så ofte det er muligt.

Slip speederen når:

  • Du kører ned ad bakker
  • Når du skal ned i hastighed (hvor du blot slipper speederen UDEN at træde på bremsen – når det er muligt).

Vi håber, du kan bruge vores guide. Hvis du er mere nysgerrig på, hvordan du kan være mere miljøvenlig i din kørsel, kan du læse vores case om, hvordan dæk påvirker miljøet.

Det siger vores kunder...

Aalborg Portland har igennem mange år haft et særdeles tilfredsstillende transportsamarbejde med H. Daugaard. En afgørende faktor for os er, at logistikken hver eneste dag fungerer optimalt, herunder specielt levering til tiden. Dette kan vi konstatere, at H. Daugaard  lever fuldt op til.  H. Daugaard er en troværdig samarbejdspartner, der altid forsøger at finde de mest optimale transportløsninger med meget høj leveringssikkerhed og kvalitet i samarbejdet.

- Aalborg Portland

Bayer har gennem 12 år været kunde hos H. Daugaard på opbevaring og transport af farligt gods i form af plantebeskyttelsesmidler, og vi har virkelig været tilfredse med samarbejdet. Samarbejde gennem så mange år bygger i høj grad på en rigtig god kundeservice og et højt sikkerhedsniveau.

- Bayer

”Vi oplever altid en god, stabil service med pålidelige og dedikerede medarbejdere, som finder løsninger og agerer agile”

- Elopak Denmark

Vi oplever H. Daugaard som selvdrevne og utroligt samarbejdsvillige. Deres evne til at få Envases Europe’s logistiske puslespil til at gå op i en højere enhed har stor værdi for vores forretning.

- Envases Europe

Nøglen til et suverænt samarbejde

– er baseret på tillid og et stærkt koncept, der gælder for begge virksomheder.”

- James Hardie Europe

Vores kunder er rigtig tilfredse med H. Daugaard. Deres opfølgning er utrolig hurtig, og deres svartid er kort. Vi har ingen klager – og vigtigst af alt: vores salg er stigende grundet den fantastiske leveringspræstation.

 

- Goodyear