fbpx

28-09-2020

Ny projektafdeling og nye talenter

Covid-19 er desværre blusset op igen i Danmark. Det betyder, at vi alle må fortsætte med at være forsigtige, tage hensyn og muligvis genoptage alle forholdsregler, hvor fysiske møder bliver virtuelle.

Det kommer dog ikke til at forhindre os i at tilbyde dig en fantastisk service.

Vi vil nemlig gerne tilbyde dig en professionel gennemgang af din logistik- og transportløsning, virtuelt. Gennem en konstruktiv sparring sikrer du nemlig, at dit logistik set-up er optimalt. Det kan være de små ændringer, der gør den største forskel både for miljøet og din bundlinje.

Nye talenter

Vi har igen i år fået et hold nye elever bestående af fire, som alle hver især skal bidrage til H. Daugaards samlede logistik- og transportløsninger. Samtidig kommer eleverne til at lære en helt ny verden at kende med det formål at blive specialister og kunne rådgive og servicere alle jer med den bedste service. Vi glæder os til at følge de nye elever de næste 2 år.

Frederik Steenbock og Mikkel Grønvall Johansen er speditørelever og skal til at starte med sidde i vores afdeling på havnen, hvor de bliver sat grundigt ind i alle vores forskellige aktiviteter; lige fra lagerløsninger til skibstransport.

Sebastian Bollerslev, som også er speditørelev, starter med at sidde i vores eksportafdeling i Toldbodgade, hvor han kommer til at lære en masse om, hvordan vi mest effektivt kan løse eksportopgaver for vores kunder.

Den sidste elev i denne omgang er Mathias Bahnsen, som er lager- og logistikelev ude på vores lagerhotel i Vamdrup.

Her kommer Mathias til at sørge for, at alle varer bliver placeret og håndteret korrekt, sådan at vi får det mest effektive logistik set-up muligt. Det er nemlig det, der gør, at vi fortsat kan tilbyde stor fleksibilitet for dig!

Vi har udvidet vores projektafdeling!

Vores færdiguddannede speditør Sophie Carey Madsen er blevet en del af vores projektafdeling, som hidtil har bestået af Frank Dueholm Poulsen. De to er nu blevet et team, som har til formål at hjælpe dig, når du skal have fragtet gods med specielle mål eller til diverse destinationer, og når du har gods, der skal hasteleveres.

Frank og Sophie står med andre ord klar, når du har brug for hjælp til en hurtig og professionel løsning af dit transportprojekt!

I Videoen nedenfor kan du blandt andet se, hvordan det ser ud, når vi transporterer gods med special transport.