fbpx

20-03-2020

Status på COVID-19 samt nyt fra H. Daugaard

COVID-19 H. Daugaard

I de seneste uger er vi alle sammen blevet berørt af COVID-19, som efterhånden har bredt sig til mange lande over hele verdenen og med et stigende antal smittede hver dag.

Vi følger dagligt de danske myndigheders råd og vejledning om COVID-19 og tager de nødvendige forholdsregler der skal til. Vi holder os løbende orienteret om situationen, og vore medarbejdere vil naturligvis straks informere om eventuelle nye forholdsregler i forbindelse med afviklingen af vore transporter mm.

Vi vil gerne understrege, at godstransport ikke er påvirket af de lukkede grænser. Vores transporter fortsætter derfor som hidtil. Dog kan der forekomme øget transittid grundet grænsekontrollerne – men vi holder Danmark og Europa kørende.

Organisationsændringer

På trods af COVID-19 har vi dog stadig nogle glædelige nyheder at dele. Vi kan nemlig informere om, at vi den 01.01.2020 bød velkommen til vores nye IT-chef (CIO), Lars Romsøe.

Lars er 54 år gammel og har igennem mange år arbejdet med forskellige ledelsesopgaver inden for IT branchen, og derfor er vi glade for at kunne byde Lars velkommen til H. Daugaard.

Sammen med vores dygtige medarbejdere i IT-afdelingen ser Lars frem til at få implementeret nye, spændende løsninger, der har til formål at skabe merværdi i vores samlede logistikløsninger for vores kunder og samarbejdspartnere. Derudover vil Lars fremadrettet også have fokus på at forenkle og optimere vores forretningsprocesser ved at implementere digitalisering som en naturlig del af vores dagligdag. Velkommen til Lars.

Ny hjemmeside

Vores marketingafdeling har arbejdet på højtryk for at få vores nye hjemmeside klar. På hjemmesiden kan du direkte tilgå vores nye kundeportal, der betjeningsmæssigt er blevet fremtidssikret og vigtigst af alt – den er brugervenlig.
På kundeportalen kan du nemt og effektivt booke dine transporter elektronisk til os, men der er naturligvis også andre funktioner, der er nyttige. Er du ikke allerede bruger, kan du nemt kontakte din faste kontaktperson – så hjælper vi dig hurtigt i gang.

Customized logistics har skabt yderligere vækst på vores Sveriges trafikker

Vi har blandt andet indgået en flerårig kontrakt med Goodyear omhandlende transporter fra Sverige til Danmark. Dagligt henter vi dæk med vores ”linehaul-biler”, der transporterer dækkene til vores ”dæklagre” i henholdsvis Glostrup og Vamdrup. På disse terminaler tømmes bilerne og herfra distribueres alle forsendelserne i vores landsdækkende dækdistribution.

Denne løsning er et godt eksempel på, hvordan vi tilbyder customized logistics til vores kunder, da kravene fra Goodyear bl.a. var hurtig og effektiv levering til de danske kunder. Lige fra starten har vi løst denne logistikopgave med en meget høj leveringskvalitet, og vi er stolte af, at Goodyear har rost selve implementeringen samt eksekveringen fra første færd. Velkommen til branchens bedste dækdistribution – Et koncept der ruller!

Kontakt salg@h-daugaard.dk for at høre nærmere om dine muligheder.

Ps. Du er også velkommen til at besøge vores nye hjemmeside, hvor du under kundecases, kan se hvad Goodyear beskriver om samarbejdet med os – tryk her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding af vores nyhedsbrev er du den første til at læse om vores nye løsninger og initiativer, som kan gavne din virksomhed!

Nyhedsbrev

Ved tilmelding, giver jeg samtykke til, at H. Daugaard må kontakte mig med nyheder, informationer og tilbud. Jeg accepterer samtidig, at H- Daugaard behandler mine personoplysninger til ovenstående formål. Læs mere under H. Daugaards privatlivspolitik. Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage og afmelde​ nyhedsmailen.