Hans Daugaard blev i 1915 korresponderende reder for "Kolding Fjords Dampskibs-Selskab A/S". Han fulgte selskabet til sin død i 1949, i flere perioder som formand.
Firmaet P. Hansen & Bay ansatte i 1901 Hans Daugaard som bogholder. I 1915 døde den sidste chef for firmaet - Kaptajn Bay og Hans Daugaard blev derefter udnævnt til agent for DFDS på Kolding Havn.
Dette medførte, at Hans Daugaard som 38 årig kunne etablere firmaet H. DAUGAARD den 1. september 1915.
1918
Hans Daugaard optager igen sin speditionsvirksomhed i Tyskland efter krigen.
1925
H. DAUGAARD bliver sub-agent for Lloyds London.
1929
Den danske Presses Fællesindkøbs-Forening opretter terminal for avispapir på Kolding Havn, som Hans Daugaard bliver speditør for.
1931
Daværende fuldmægtig rejser og svigersønnen Ditlev N. Bruland bliver fuldmægtig i firmaet.
1935
Ditlev N. Brutland bliver optaget som kompagnon i firmaet. Bruland er født i Norge den 10.november 1902.
Efter 2. Verdenskrig
H. DAUGAARD ekspederer flere store DFDS-eksportbåde, da Esbjerg havn var lukket i en periode.
1946
Per Pedersen bliver ansat som lærling den 15. juli 1946.
1949
Hans Daugaard dør den 11. april 1949 uden forudgående sygdom.
Ditlef N. Bruland overtager opgaven med at føre H. DAUGAARD videre. Bruland udvider løbende forretningen i de kommende år.
1961
Bjarne Nielsen bliver ansat som lærling den 1. januar 1961.
1966
Speditør Per Pedersen bliver optaget som Ditlef N. Brulands kompagnon. Der blev gennemført en strukturrationalisering med et varieret transportsystem, der skulle omfatte afdelinger med biler, skibe, jernbaner og fly. Fra 1966 til 1976 opbygges en moderne vognpark bestående af 22 sættevogne.
1969
SpeditørBjarne Nielsen optages som kompagnon. Med et veluddannet personale, en moderne teknik og gode forbindelser i ind- og udland, udvikledes H. DAUGAARD til et moderne speditionsfirma.
1970
Ditlef N. Bruland trækker sig tilbage. Selskabet H. DAUGAARD Rejsebureau oprettes
1973
3000 kvadratmeter terminal bygges på Kolding Havn. I samarbejde med aktieselskabet Erik Malling bygges 1800 kvadratmeter terminal i Padborg.
1975
I januar dannedes selskabet H.D. Trail A/S medBjarne Nielsen som ansvarlig daglig leder. 1.800 kvadratmeter terminal bygges på Kolding Havn.
1978
H. DAUGAARD køber det gamle Toldkammer på Kolding Havn, og gør den til sit hovedsæde. Der bygges yderligere 3.000 kvadratmeter på Kolding Havn.
1987
Der oprettes en afdeling i Luxembourg - DAULUX S.A
1989
7.000 kvadratmeter varelager tages i brug i Vamdrup. Der er gennem årene bygget yderligere til, således at der i dag er 16.500 kvadratmeter.
1996
4.400 kvadratmeter terminalfaciliteter tages i brug på Vejle Havn, og der blev i 2002 yderligere bygget en ny terminal på 3.000 kvadratmeter. Der dannes et nyt selskab Kolding Havneterminal, med terminalfaciliteter på 11.000 kvadratmeter.
1997
3000 kvadratmeter terminal tages i brug på Køge Havn.
2002
Bjarne Nielsen trækker sig tilbage fra det daglige arbejde i H. DAUGAARD, men sidder dog stadig i bestyrelsen. Styringen af firmaet overlades til sønnen Michael D. Nielsen og Michael Frihagen – med sidstnævnte som direktør.
Kolding havneterminal bygger produktionshal i samarbejde med DLH på 6.000 kvadratmeter på Kolding Havn. Kolding Havneterminal A/S har nu samlet 24.000 kvadratmeter terminalfaciliteter samt 6.000 kvadratmeter produktionsfaciliteter på Kolding Havn.
2004
Kolding Havneterminal påbegynder byggeri af terminal på 5.000 kvadratmeter på Kolding Havn og den positive udvikling fortsætter.
2006
Generations skifte - Bjarne Nielsen sælger alle aktier i H.DAUGAARD A/S og DAULUX S.A. til Michael Frihagen og Michael D. Nielsen.
2007
Marts 2007 indgår Palle Mogensen i ejerkredsen af H. DAUGAARD A/S og DAULUX S.A., med lige stor andel som Michael Frihagen og Michael D. Nielsen.
Danmark udvider i disse år aktiviteterne i Østeuropa – mange danske virksomheder flytter produktionen dertil og mange etablerer sig med eget selskab i Polen, Tjekkiet osv. H. DAUGGARD A/S ser derfor gode muligheder for virksomheden i dette geografiske område og besluttet sig for, at etablere sig med eget selskab i Tjekkiet – selskabets navn bliver DAUCZECH. Tjekkiet ligger ca. 850 km sydøst for Danmark.